Kranio-Sakral Terapi og Rosenberg Teknik
Hanne Andreassen, Jomfrustien 11F, 6100 Haderslev, tlf.: 74 52 00 72
Kranio-Sakral Terapi
Rosenberg Teknik
  Rolf-metode
    Ti delmål
    Udvikling
En behandling
Om mig
Kontakt
Pris
Forside
 
Ida P. Rolf-metode i Strukturel Integration


Ida P. Rolf-metode i Strukturel Integration er en behandling, der lige så meget forebygger som behandler. Metoden hjælper kroppen med at genfinde sin oprindelige form, så tyngdeloven kan virke som et positivt kraftcenter.

Ret kroppen op
Ida P. Rolf-metode i Strukturel Integration retter kroppen op, så alle dele af kroppen bliver centreret over hinanden. Hovedet skal hvile på skuldrene, skuldrene og brystet er centreret over hofterne og hele kropsvægten er fordelt jævnt på begge fødder.

Når kroppen er afbalanceret vil du opleve at få mere energi, fordi din kropsholdning bliver bedre og dine bevægelser bliver lettere. Og når kropsholdningen bliver bedre, får du også lettere ved at trække vejret. Bedre vejrtrækning og holdning og mere energi er også med til at forebygge nye spændinger og stress.

Uheldige bevægemønstre
I vores skolegang, på vores arbejdsplads eller i fritiden tvinger vi af og til kroppen i bevægemønstre, der er uheldig for kroppen. Det kan være:

  • Skolebørn, der sidder stille i mange timer
  • Mennesker med belastende arbejde og ensformige bevægelser
  • Stillesiddende kontorarbejde (musearm)
  • Stress, der medfører spændinger i skuldre eller nakken